Morgendagens Grøntsager
På Domestic har vi i flere år haft et tæt samarbejde med Lars Benko fra Morgendagens Grøntsager, da vores værdier harmonerer utrolig godt.
Lars er en ung ildsjæl, som har valgt at drive naturligt landbrug på den selv samme gård, som han er født og opvokset på. I Lars´s grøntsagsproduktion bruges der ingen sprøjtegifte eller kunstgødning, blot økologisk gødning og masser af kompost. Ligeledes bliver jorden bearbejdet meget skånsomt med sunde og næringsrige principper, hvilket tydeligt kan smages i hans råvarer, hvor tekstur og udseende altid er i top.