tilgang

Vi elsker naturen og overgiver os til dens vind og vejr. Årstiderne dikterer menuen, og de råvarer, sæsonen giver os, bliver udgangspunktet for det, vi skaber i køkkenet.
Efterår
september
november

Når dagene bliver kortere, og skoven skifter farve, får menuen også et andet udtryk. Vi finder inspiration i det, skov, mark og hav byder på. Det kan være svampenes dybde, bærrenes syre eller vildtets karakter, mens sommerens hengemte råvarer også kan finde vej ind i menuen.

Vi søger balancen mellem fyldige, jordede smage og friske, syrlige nuancer og lader menuen tage form efter det, sæsonen giver os.

Tæt på producenterne

Vi er stolte af vores lokale leverandører, som vi arbejder tæt sammen med. De leverer størstedelen af vores grøntsager.

Sammen med dygtige landmænd kan vi være med til at vælge, hvad der skal i jorden. Samarbejdet giver os en større forståelse for de råvarer, vi bruger i køkkenet, og mulighed for at afprøve nye ting, vi ellers måske ikke ville være stødt på.

Vi følger sæsonerne og oplever, at den korte rejse fra mark til køkken gør en forskel for råvarernes friskhed og kvalitet.

Bæredygtig omtanke

Vi er overbeviste om, at den bedste måde, at værne om naturen på, er gennem vores samarbejde med leverandører med samme høje ambitioner for kvalitet, velsmag og miljøet, som vi selv har. Det giver os friske og smagfulde råvarer, og skaber en så kort rejse som muligt fra ‘jord til bord’.

Lokalt samarbejde er vigtigt for os, da det fremmer lokalmiljøet og giver mulighed for indbyrdes læring og prægning af råvarerne. Det kalder vi: Bæredygtig omtanke.

 

Nærværende

Vores ønske har, siden vi startede Domestic, været at skabe en spiseoplevelse på et højt gastronomisk niveau, der serveres i nærværende og hjemlige rammer. Vi er en Michelin Restaurant med plads til alle! Derfor gør vi os umage med at “læse” vores gæster, så vi kan tilpasse aftenen ud fra den enkeltes behov. Vi elsker at fortælle om vores leverandører, tilberedninger og vine – men vi fortæller altid i øjenhøjde med vores gæster.